|
|
Artikler om drægtighed og unger
Drægtighed
Når du overvejer at parre to marsvin, er der et par ting du bør overveje meget nøje inden du sætter dem sammen.
De unger du eventuelt får ud af parringen skal du være sikker på at du kan komme af med, du kan sælge dem, at der er en dyrehandler der vil have dem, at du har plads til at beholde dem indtil du får dem solgt, eller at du skal beholde dem.
Dit hun marsvin bør ikke være for gammelt, dvs. over 10 mdr. gammelt, da hunnens bækkenbund bliver stiv/ uelastisk med alderen.
Men din hun må heller ikke være for ung. Du bør ikke sætte din hun til parring, før hun mindst er 5 mdr. gammel, da hun under 5 mdr. selv er en unge.
Og en tidlig drægtighed (graviditet) kan hæmme hendes vækst, da hun ikke selv er færdigudviklet, og en drægtig hun bruger sine kræfter på at udvikle fostrene i stedet for at færdigudvikle sig selv.
Vægten på hunnen er også meget vigtig. For tynde hunner klarer ikke at være drægtige, da de vil bruge mange kræfter på fostrene, og til sidst vil være afkræftet.
Men overvægtige hunner (dem over 1000g), er i farezonen for at udvikle drægtighedssyge.
Så en god ide er at sætte hunnen i avl, mens hun er mellem 5 og 8 mdr. og vejer 700 - 800g.
Derudover skal du være klar over at marsvin normalt har bruge for meget c-vitamin, men drægtige hunner har brug for mindst 3 gange så meget som et alm. marsvin der ikke er drægtigt. (Se evt. artiklen "C-vitamin")
Du kan godt have en anden hun/han til at gå i buret selvom din drægtige hun føder.
Vælger du en anden drægtig hun skal de være lige langt henne, for den anden hun kan finde på at æde fosterhinderne fra ungerne, som indeholder et ve-fremkaldende stof, og derved få den anden drægtige hun til at føde.
Og det er jo ikke så smart hvis hendes fostre ikke er fuldbårne endnu. Og vælger du en han, bør det være en kastreret han, da hunnen kommer i brunst lige efter fødslen, og hun vil gerne parres, og hannen, ja han er mere end villig. :-)
Ret hurtigt efter fødslen kan du se ungerne løbe rundt i buret, og gnaske i hø/grønt, og de virker meget selvstændige, men dette betyder ikke du kan tage dem fra deres mor der.
Ungerne behøver moderen i mindst 4 unger, og de skal veje mindst 300 g. før de må tages fra moren.
Han ungerne kan sættes sammen med faren eller andre hanner når de fravænnes, men på et tidspunkt kommer der gerne nogle kampe når ungerne forsøger at lave om på rangordnen blandt hannerne, og det kan mange gange ende i at du må skille dem ad.
Men dermed ikke sagt det er umuligt at have hanner gående sammen, jeg har f. eks ingen problemer med mine hanner.
At du vil have dine kastreret dine hanner så de kan gå sammen, ændrer intet, kastrerede hanner opfører sig på samme måde som ukastrerede hanner gør.
Fakta om drægtighed og fødsel:
Et hun marsvin er kønsmoden når hun er 4-6 uger.
Et han marsvin er kønsmoden når han er 4-6 uger.
Drægtighedslængden for et marsvin er 68-72 dage.
Kuldstørrelse for marsvin er 1-6 stk.
Nyfødte unger vejer ca. 50 - 130 g.
Fravænnings alderen er min. 4 uger.
Fravænnings vægten er min. 300 g.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Ammemor
I forbindelse med en fødsel kan du kommer ud for din hun enten dør eller bliver syg så hun ikke magter at passe sine ny fødte unger. Det er altid en træls situation at stå i, og man skal tænke hurtigt.
Hvis du har en anden hun som har født inden for kort tid, af en uge eller lignende, så kan du være heldig hun vil tage de nye unger til sig uden problemer.
Du kan eventuelt lukke hendes egne unger sammen med de unger du ønsker hun skal tage til sig, sådan så de lugter ens.
Så vil hun i de fleste tilfælde ikke have problemer med at tage ungerne til sig. Men i nogen tilfælde vil hun ikke tage dem til sig, så har du valget mellem og finde en anden hun, enten en af dine egne, eller en anden opdrætter (eller ven), som kan hjælpe dig, eller selv opfostre ungerne.
Det er ikke let selv at stå med ungerne og opfostre dem, derfor fortrækker jeg at finde en ammemor til ungerne. En anden ting er at ungerne helst skal have råmælken inden de flyttes til en anden hun, rå mælken er utrolig vigtig for ungerne, så de har noget at stå i mod med.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Kønsbestemmelse
Han eller hun, det skal man tænke over når man anskaffer sig et marsvin. Hvordan er det nu lige man ser forskel osv.
Hanner er kønsmodne, dvs. i stand til at lave unger, når de er ca. 4-6 uger gamle. Og et hun marsvin er kønsmoden, når hun er ca. 4-6 uger.
Man skiller normalt ungerne fra moderen når de er 4 uger gamle, og vejer 300 g.
Det gør man fordi de kan klare sig selv på det tidspunkt, og for at de ikke skal parre sig med moderen, eller de andre i kuldet.
Du kan sagtens skille dem ad, så hannerne går i ét bur, og hunnerne i et andet.
Hunnerne kan for det meste godt enes hele tiden. Hannerne derimod kan godt slås. Det er ikke alle hanner der kan gå fredeligt sammen.
Men hvis du tager en ung han og putter ind til en gammel han, vil det ofte gå godt.
Der kommer muligvis en magtkamp når den unge vil være leder. Derfor er der ikke så mange der har hannerne til at gå sammen.
Og hvis du tror det hjælper at kastere hannerne, så kan jeg fortælle dig, at de ikke ændrer adfærd ved at blive kastreret.
Billederne herunder viser en han og en hun når de er unge. Når marsvinene bliver ældre, hvis det ændrer sig lidt.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Parring
Når jeg sætter en han og en hun sammen,så sætter jeg simpelthen bare hannen ind til hunnen eller hunnen ind til hannen. Hvis hunnen er i brunst, vil han parre hende. Og han nøjes ikke med en gang.
Er hun ikke blevet drægtig i den brunst, kommer hun i brunst igen, ca. 3 uger efter. Da vi han forsøge sig igen.
Man kan se på hunnen om hun er i brunst, dette kan du gøre ved at kigge hunnen ved køns åbningen.
Der sidder en lille hvid hinde, som dækker for køns åbningen.
Når hunnen er i brunst, sprække denne hinde, og efter brunsten, vokser en nu hinde frem og dækker igen.
En hun kommer ca. i brunst, hver 14. - 16. dag. Brunsten vare ca. 1 døgns tid. Jeg lader mine hunner gå med hanner, i ca. 4-5 uger, dvs. 2 brunst perioder. For har hannen ikke besteget hunnen i første brunst periode, ja så er der jo brunstperiode nr. 2.
Hvis ikke hannen skal til en ny hun lader jeg ofte hunnen blive hos ham indtil hun skal flyttes i forbindelse med hun skal nedkomme.
Så har hannen selvskab så længe og det skader ikke.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Døde unger
Døde unger ved en marsvine fødsel vil man før eller siden komme ud for. I nogen kuld er alle levende og andre kuld er der en eller flere døde.
Du kan også komme ud for hele kuldet er døde. Det sker ikke så tit, men det sker.
Hvis du ser en marsvine fødsel, og moren føder en død unge så kan du fjerne den døde unge.
Du kan også lave den ligge, og når så hun er færdig med at føde så fjerne den døde unge.
Jeg sender mine døde unger med mine forældre hjem som bor på landet. De smider de døde unger i halmfyret og kremerer dem på den måde. Det står mere fyldigt beskrevet til artiklen: Dødt marsvin, hvad med liget?
Men du kan også pakke den ind og smide den i affalds posen hvis det er.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Håndopmadning
Hånd opmadning af unger er en meget svær ting. Oftest lykkedes det ikke og ungerne/ungen vil dø.
Men hvis ikke man har andre marsvine mødre at sætte ungerne til eller kender en som har en marsvine mor der kan tage pleje børn, har man ikke andet valg.
Hvis ikke man så hånd opmader dem, så dør de alligevel, og så kan man ligeså godt prøve og hånd opmade dem, selvom det er hårdt og kræver meget tid.
Man kan prøve med killinge mælk til de små mutte børn. Dette virker tit, du kan få det ved din dyrlæge. Jeg har haft de bedste erfaringer med killinge modermælkserstatning af mærket KMR modermælkserstatning i flydende form. Det kommer på dåse, og der er derved ikke klumper i det. Og det er rigtig godt. Det kan købses rundt omkring på nettet bla. hos loppetjansen.dk bare skriv KMR i søgefeltet.
Jeg prøvede en gang at miste en mutte mor en uge efter fødslen.
Hun havde da 2 unger, som tabte sig da hun ikke malkede godt nok. Jeg prøvede i en uge med majs vælling hældt op på et stykke toastbrød.
Det virkede til dels også, men det var ikke nok. Da mutte mor så døde, satte jeg begge unger i pleje hos en anden mutte mor hos en anden opdrætter.
Den ene unge klarede det ikke da den ikke kunne finde ud af at patte mere.
Den anden lever i bedste velgående den dag i dag, han er dog lidt bagefter i størrelsen da han fik en skidt start på livet.
Men det kan ikke ses på ham at han er bagefter.
Du kan også i nogen grad bruge baby nos fra Nestle, som du kan få i netto bla.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Fødselsdatoberegner
Her indtaster du datoen for parringen, altså dato/månd/år.
Og så trykker du udregn og derved regner den her datoen for fødslen ud på dit marsvin. Min udregner er lavet til at udregne datoen ud fra en drægtighedsperiode på 70 dage.
Marsvin har en drægtighedsperiode på 68-72 og jeg har derfor valgt 70 dage da det er midt i mellem de 2 tal.
Husk at marsvin også kan gå over tiden, eller føde for tidligt. Derfor er denne udregner vejledende.
Indtast dato for parring
Dato for nedkomst:
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
|