|
|
Artikler om generel information
Avlsvejledning
Hvorfor vil jeg avle?
1. Fordi jeg vil tjene penge.
- Hvis dette er dit svar, så glem alt om marsvineavl. Når man medregner udgifter til spåner, foder, grønt, stamtavler, dyrlæger mm. så er der absolut ingen fortjeneste ved salget af unger.
2. Fordi det kunne være sjovt/spændende at få unger.
- Hvis dette udelukkende er grunden, bør du tænke dig om en ekstra gang. Der sidder utrolig mange uønskede marsvin rundt omkring i landet, og der er ingen grund til at lave flere bare fordi det kunne være sjovt eller spændende. Der er også så mange risikofaktorer man skal medregne. Der er altid en risiko ved at sætte en hun til han.
3. Fordi jeg gerne vil avle efter specifikke farver/aftegninger.
- Hvis dette er dit svar, skal du tænke dig grundigt om. Grunden er god nok, men det kræver meget at avle på noget (farver/aftegninger) som der ikke er mange herhjemme der avler på. Det giver udfordringer i forhold til at få avlsdyr hjem og måske også i forhold til afsætning på unger. Men er man frisk på en udfordring og sætter man sig grundigt ind i racerne/farverne/aftegningerne, så skal det ikke være en hindring.
4. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre marsvinenes helbred, temperament, størrelse, pels, type (og/eller andre eksempler).
- Hvis dette er dit svar, er du godt på vej til en god start som marsvineopdrætter. Det er altid ønskeligt med avl efter bedre temperament, størrelse, helbred mm. da det giver bedre dyr med bedre livskvalitet.
Har jeg råd til at avle?
Inden man begynder på marsvineavl, bør man først og fremmest kigge godt på sin økonomi. Dyr har en tendens til de altid bliver syge eller får brug for dyrlæge, uden for de billige takster - dvs. om aftenen, i weekenden osv. og det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Man er nødt til at have råd til eventuelle akutte dyrlægebesøg, da man har pligt til at søge dyrlæge hvis det bliver nødvendigt.
Salg af ungerne:
Inden man begynder at avle, skal man gøre op med sig selv hvad der skal ske med ungerne der kommer. Marsvin nedkommer som regel med 1-6 unger, gennemsnittet er på 3-4 i et kuld. Hanunger er som regel lidt sværere at komme af med end hununger, og hvis man ikke selv skal beholde alle ungerne, skal man være klar på hvad der skal ske. Man kan være uheldig at det netop er 5 hanunger man får, og hvad skal der så ske. Det er op til hver enkelt hvor man vil annoncere sine unger, om man vil aflevere i dyrehandel mv. men det er en rigtig god ting at have tænkt over det på forhånd.
Avlsdyrene:
Når man skal vælge sine avlsdyr, er det vigtigt at man vælger med fornuften og ikke bare med hjertet. Det er vigtigt at dyrene har en ordentlig størrelse, da man avler efter solide og robuste dyr. Jo mere man ved om sine dyrs baggrund, jo bedre da man så ved mere om hvad der ligger bag i linjerne af eventuelle skavanker, dårligt temperament, sygdomme mm
Der er ingen decideret vejledninger for hvornår hanner må bruges i avl, men for at de skal have en god størrelse til avl bør de være min. 6 mdr. og have en god kropsstørrelse.
Hunmarsvin bør være mellem 6 - 9 mdr. når de parres første gang. En tommelfingerregel har altid lydt at de samtidig skal veje mellem 700 - 950. men i takt med at man avler marsvin større, er den vægtgrænse også blevet mere flydende, især da nogle racer generelt er større uden at være fede. Mht. hunnens størrelse handler det om at mærke på hunnens kondition. Hun skal være solid og fast. Hun må ikke blive fed, da det giver større risiko for drægtighedssyge. Det er forskelligt hvor lang pause hunnen bør have fra fravænning af kuld til hun kan parres igen, da nogle hunner malker alt fedt af unger amning og andre slet ikke taber noget. Men man bør ikke tage adskillige kuld lige i rap på hunnen, da hendes krop ikke kan holde til det i længden.
Parringen:
Det er uden betydning om parret sættes sammen i hannens eller hunnens bur, men de bør gå sammen i 5 uger for at sikre parring da de så har gået sammen i 2 brunstperioder.
Drægtigheden:
Hunmarsvin går drægtige i 68-72 dage, gennemsnitligt 70 dage. Det er forskellige på hunner hvor let de stresses, men de fleste kan sagtens gå sammen med hannen, eller med hungruppe i det meste af drægtigheden. Et stykke tid før fødslen bør hun flyttes for sig selv for ikke at blive stresset. Hun kan evt. få en enkelt hun at gå sammen med. En erfaren hun er ofte en god hjælp for en førstegangsfødende hun. Som altid bør også den højdrægtige hun få hø i buret.
Fødslen:
Det er meget forskelligt på hunnerne hvor meget man hører til dem når de føder.
Nogle opdager man slet ikke mens andre piver eller er rastløse lige op til.
Man bør ikke forstyrre hunnen mens hun føder, med mindre man kender sin hun meget godt og ved hvor meget hun kan tåle at blive forstyrret undervejs.
Er man så heldig at opleve fødslen, er det en god idé at holde øje, da nogle hunner sommetider glemmer at åbne fosterhinden til ungen, og den bliver derved kvalt hvis man ikke åbner for den.
Hinden er ikke særlig svar at få åben og behøver bare lige åbnes om munden.
Ungerne skal komme som perler på en snor, der må ikke være for lang tid imellem de kommer.
Hele fødslen bør være overstået i løbet af kort tid. Går fødslen i stå kan man mærke efter om man kan mærke flere unger i hunnen og om de er i live.
Kan hun ikke selv føde dem, skal man akut til dyrlægen og have dem ud enten ved vefremkaldende eller kejsersnit, da de vil forgifte hende indefra hvis de dør i hende.
Når hunnen er færdig og har spist moderkagerne skal eventuelle døde unger fjernes.
Nogle hunner spiser hele eller dele af døde unger, dette er ganske naturligt da marsvin i naturen er byttedyr, og hunner vil derfor prøve at rydde op efter sig for ikke at tiltrække rovdyr.
Ungernes opvækst:
De fleste hunner har intet imod at man kigger og låner hendes unger lidt når hun er færdig med at føde, så man kan godt tage dem ud og tjekke køn osv. I løbet af kort tid efter fødslen. Allerede kort tid efter fødslen render de rundt og begynder at udforske verdenen i buret selv. I løbet af deres første 4 uger bør man have dem ude jævnligt for at vænne dem til menneskehænder. Mange bruger at have hunner og deres unger gående sammen i såkaldte børnehaver, og der kan de komme ned allerede få dage efter fødslen. Det har den fordel at hunnerne så deles om arbejdet med ungerne, og ungerne får mere opdragelse af flere hunner. Når ungerne bliver 4 uger skal man kigge på om ungerne skal fravænnes og hanner skilles fra hunner. De bliver kønsmodne ved 4 uger og 300g. men mange er enige om at vægten betyder mere end alderen, forstået på den måde at en hanunge på 3 uger og 350g. skal fravænnes mens en han på 4 uger og 250g. godt kan blive gående lidt længere, med mindre han brummer og hopper på søskende/mor.
Medlem af DMK mm.
Hvis du ønsker at opdrætte marsvin af grund 3 og/eller 4 i toppen, vil det være en god idé at blive medlem af DMK. Derved kan du stambogsføre unger du får, og derved føre et mere registreret og ordnet opdræt. Det vil være lettere at se hvem der er i familie, hvilke kombinationer der vil være gode og dårlige mm. hvis der er stamtavler på dyrene.
Du kan se mere om DMK på www.marsvineklub.dk
Kilde: von Fancy
|
 Til artikler
|
Til top 
|
|
*************************************************************
|
Delt crest ved coronetter
Jeg har oplevet med tiden at det ikke helt let og opdrætter coronetter. Der findes mange coronetter som har delt crest men det kan være svært og se om coronetten har delt crest eller om det er fordi dens crest vokser vildt.
De coronetter med canadiske forældre har ofte tendens til at cresten vokser noget vildt og det er nødvendigt at trimme den.
Og når cresten gror vildt kan det være svært og se forskel på delt crest og på om den bare vokser vildt.
Delt crest er som sådan en pels fejl, men hvis ikke dyret i sig selv giver unger med delt crest behøver man som sådan ikke at kassere dyret som avls dyr.
Men giver den delt crest videre til sit afkom er det bedst og tage det ud af avlen hvis man vil føre en seriøs avl.
Jeg har tænkt mig at udbygge denne artikler efterhånden som jeg lære og kende forskel på delt crest og det at cresten vokser vildt.
Jeg er begyndt og kunne se forskel, men Rom blev ikke bygget på en dag, så der kommer mere hen af vejen. Ligesom der også gerne skulle komme billeder af delt crest hen af vejen.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Dødt marsvin, hvad med liget?
Mange tænker ofte ikke over det før de står i situationen med et dødt marsvin. Hvad gør man med "liget" når et voksent marsvin dør hvis man bor i byen uden mulighed for at grave det ned i en have?
Jeg bor i byen uden have, og jeg sender det med mor/far hjem så begraver far mine døde voksne marsvin i deres have på landet.
Jeg kan ikke få mig selv til at bare vikle det ind i noget platisk eller andet og så bare i skraldespanden. Det virker for mig koldt og respektløst over det det/de dyr som man har elsket.
Under der dør eller aflives sendes også med min mor/far hjem, disse dyr begraves dog ikke. De bliver smidt i mine forældres halmdyr og kremeres på denne måde. Dette skyldes at de egentligt kunne komme på møddingen, men vi har mange katte og lign. hos mine forældre. Og vi vil ikke løbe risikoen for de henter marsvine ungerne på møddingen, eller at ræven gør det.
Om vinteren hvor det er umuligt at komme i jorden pga. frostvejr, der opbevare jeg de døde marsvin i fryseren. De pakkes godt ind i en lukket beholder og holdes adskildt fra andet i fryseren. Så begraves de når det igen er muligt at komme i jorden.
Men hvis man er sart kan dette jo virke ulækkert og have døde dyr i fryseren. Men mig rører det ikke, heller det og så give dyrene en ordentligt begravelse end at smide dem ud.
Men generelt er jeg ikke af den sarte type, så mig rører det ikke.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Forkortelser
DKCH: Dansk Champion. Et dyr over 5 mdr. der har opnået 3 certer, af minimum to forskellige dommere.
NCH: Norsk Champion, for dem der udstiller i Norge.
SCH: Svensk Champion, for dem der udstiller i Sverige.
DKkdCH: Dansk Kæledyrs Champion. Et kæledyr der har opnået 3 certer.
DKklCH: Dansk Klippet Champion. Et klippet (langhåret) marsvin der ligesom DKCH har fået 3 certer.
DKsvCH: Dansk Sjælden Variant Champion. Et marsvin i gruppen Sjælden Variant der har opnået 3 certer.
Certifikat/cert: Der er en standard til hver race. De marsvin der kommer tættest på den standard får cert.
BIG: Best In Group. Bedste i sin gruppe.
BIG1/BIG2: Best In Group modsat, eller som det hedder nu, BIG2. Den næstbedste i gruppen.
BIS: Best In Show. Det er de marsvin der udmærker sig på udstillingen som særdeles gode, der kommer op til en BIS-finale.
BISJ: Bis finale blandt dyrene under 5 måneder.
Sj. var: Sjælden variant.
Fuld pels: Et langhåret dyr der aldrig har været klippet.
Wrapper: En oprulning man bruger til langhårede dyr i fuld pels.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Giftige planter
Man skal passe på når man plukker mad til marsvin i naturen. Der er nogle planter der er giftige for marsvin.
Herunder har jeg lavet en liste med giftige planter, men der findes sikkert mange andre.
Liguster
Gaffel Vortemælk
Stinkende Gåseurt
Padderokke
Sort nat skygge
Agersennep
Galnebær
Taks
Ørnebrejne
Blå stormhat/ blå Venus vogn
Eng. brandbære
Plettet skarntyde
Torskemund
Tvebo Galnebær
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Marsvin & kaniner sammen
Mange tror marsvin og kaniner kan gå sammen, det kan de altså ikke.
Marsvin er flok dyr og kaniner er koloni dyr. Det vil sige at marsvin trives bedst i flokke, da de er meget sociale.
Kaniner lever i kolonier, en koloni består af et antal enkeltindivider, der har bosat sig i nærheden af hinanden for at drage nytte af hinanden, bl.a. når de skal beskytte sig mod fjender.
Udover det, så er de risikoen for kaninen vil gøre skade på marsvinet. Det kan ske ved et uheld, men det kan også være kaninen der siger fra overfor marsvinet.
Derudover har de to dyr vidt forskellige foder krav. De spiser en del af det samme grønt foder båd fra naturen og købe grønt. Med deres tørfoder behov er vidt forskelligt. Marsvin har bla. brug for c-vitamin foder, da marsvin ikke selv danner c-vitamin. Men kaniner danner selv c-vitamin.
Jeg ved godt der rundt omkring på nettet er eksempler på folk som har haft marsvin og kaniner sammen hvor det er gået godt, men jeg vil ikke anbefale det alligevel.
Det svare jo til at der er tilfælde hvor folk har kørt over for rødt lys i bil, hvor det er gået godt, men der er jo også tilfælde hvor det ikke er gået godt.
Så alt i alt hvis du har dit marsvins liv kært, så lad være med at eksperimentere med kanin og marsvin sammen.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Marsvin & kat
Marsvin og kat kan godt være et problem at få til at bo sammen især i en lejlighed.
Men det er en fordel hvis du anskaffer dig en killing i stedet for en voksen kat.
En killing er meget lettere at sætte sit præg på fordi den er lille og skal lære tingene.
Ved en killing kan du opdrage den til at marsvinene også skal være i lejligheden eller for den sags skyld i huset.
Jeg købte mig en katte killing på 11 uger, hun har lige fra starten accepteret både marsvinene og ørkenrotterne jeg havde på daværende tidspunkt.
Hun studerede nøje ørkenrotterne og kunne ligge i timevis og kigge på dem.
Hun gik aldrig til angreb på buret med dem eller andet, dette skyldtes bla. at hun var så ung da jeg havde dem at hun var let at opdrage til det. Det eneste jeg har oplevet i forbindelse med ørkenrotterne var at hun utrolig gerne ville gå på burene, men bare du lige nævnte hendes navn i en stram tone så viste hun godt den var gal og hoppede ned igen.
Angående marsvinene, så kiggede hun lige ganske kort på dem da hun ankom til mit hjem.
Men hun interesserede sig ikke for dem, det skyldte nok en del af marsvinene faktisk var større end hende selv.
Hun var heller ikke så modig da hun kom hjem, men det er kommet med tiden. Men efter hun har været her i en del tid, er hun også blevet modigere.
Hun er ikke bange for marsvinene mere, hvis ikke lågen indtil de respektive bure er lukket så er det næsten sikkert og vist at Mulle er inde og besøge marsvinene.
Marsvinene har taget det pænt at der pludselig komme en kat på besøg.
Mulle har en tildens til at ville snuse marsvinene i numsen, men det ville Inca ikke finde sig i, så hun vendte lige rundt og stikker næsten op til Mulle og med øjnene fortæller Inca så Mulle at nu stopper legen.
Eller jeg tror hun siger det med øjnene, for Inca gjorde ikke Mulle noget, men Mulle bakkede med det samme tilbage når Inca vendte rundt.
Det er faktisk ret underholdende at se på.
Mulle gør ikke marsvinene noget, men har lidt svært ved at forstå til tider at de ikke gider lege med en kat.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
Ny opdrætter
Som ny opdrætter er der en masse ting man skal tænke på.
Det hele starter som ofte med at man ser en hjemmeside med et marsvin eller generelt finder ud af at der findes marsvin med stamtavler på.
Hvis man ikke kender så meget til marsvin kan det være svært at finde ud af rigtige oplysninger om marsvin.
Der er mange fejl kilder både på Internettet og generelt i bøger.
Inden du bestemmer dig for en marsvine race så tag og kig på forskellige hjemmesider og surf rundt og se hvad du kan finde, ikke kun marsvin til salg men også generelt marsvin.
Og bedre i nu, tag på en udstilling. Udstillings kalenderen kan du finde på Dansk marsvine klubs hjemmeside
Når så du har fundet ud af hvilken race du vil have så husk altid på, køb ikke for mange hanner.
Hanner er altid sværeste og få til at gå sammen. Og derfor tager de meget plads.
Du skal også finde ud af med dig selv om du skal opdrætter kæledyr eller race dyr. Begge dele kan der laves stamtavler på.
Når du f.eks. på en udstilling køber dig et dyr, er det en god ting at fortælle sælgeren (opdrætteren) hvad du vil bruge marsvinet til, altså kæledyr eller avl enten af race dyr eller kæledyr.
Så kan opdrætteren give dig bedre råd og vejledning i forbindelse med købet.
Hvis du bare søger et ganske alm. kæledyrs marsvin, så gør det jo ikke noget at marsvinet ikke er udstillings egnet eller har en pels fejl, eller en ørefold.
Du skal dog være forbedret på at det kan forekomme at ikke alle opdrættere er lige ærlige overfor dig.
Jeg kender det selv fra da jeg startede som ny opdrætter, jeg fik købt mig nogle dyr ind, et par af dem lovede opdrætteren af dyret mig var gode til udstilling og avl.
Men med tiden har det vist sig, at de kun burde være solgt som kæledyr.
Som de fleste havde jeg så i starten mange kæledyr til at gå som kun lavede kæledyrs unger.
Men efterhånden som jeg fik flere og flere race dyr ind, har jeg måttet sortere ud i mine kæledyr, selvom jeg normalt ikke sælger dyr jeg har haft længe videre.
Jeg siger ikke at der er mange blandt opdrætterne der ikke er helt ærlige omkring deres dyrs kvalitet, men jeg siger der findes nogle i blandt os opdrætter.
Det er noget kedeligt noget, men desværre kan vi ikke gøre så meget ved det, udover at vi andre der er ærlige, altid er ærlige.
Jeg sætter en store ære i at være ærlige omkring mine dyr.
Jeg kan godt skønne at et dyr er godt til udstilling, men jeg giver aldrig nogen garantier.
I nogen tilfælde når man køber et marsvin af høj kvalitet kan der være vente tid hos opdrætteren af marsvinet.
Jeg stod i kø ved en opdrætter i Sverige da jeg skulle have 2 hunner fra hende, og jeg stod i kø tæt på et år.
Det tager tid, men hvis du mener det seriøst, så venter du gerne, og du bestiller ikke et marsvin og så afbestiller det igen.
Når du bestiller marsvin tænk dig godt om og ikke lave impuls køb, for så er det ikke altid kvalitets køb.
Når du har bestilt marsvinet så er det, det marsvin du vil have, og derfor afbestiller du det ikke.
Mange opdrættere vil have betaling for marsvinet hvis der går en længere periode inden marsvinet kan afhentes eller transporteres til dig.
Dette er som en sikkerhed for at du ikke afbestiller marsvinet pludselig.
For da du har bestilt det kan det være opdrætteren har fået andre bud på marsvinet men har måttet sige at marsvinet var solgt, og hvis du så afbestiller der, så er det jo træls for opdrætteren da de andre købere måske har fundet et andet marsvin i stedet for.
Hvis du hellere vil starte med at opdrætte marsvin selv med det samme og så vente med at udstille marsvin selv, så kan du ofte købe avls marsvin fra andre opdrættere som sælger ud pga. pladsmangel eller fordi de gerne vil have nyt blod ind.
Så sælger opdrætterne til tider deres avls dyr efter et par kuld og hvis en anerkendt opdrætter selv har brugt marsvinet i sin race dyrs avl så er det som regel et godt dyr som kan lave gode unger med den rigtige han/hun.
For at udstille marsvin og opdrætte marsvin med stamtavler på er du nød til at være meldt ind i Dansk marsvine klub.
Du kan besøge deres side: Dansk Marsvine Klub
Mere info om indmeldelse og andet kan du se på klubbens side.
|
Til artikler
|
Til top
|
|
*************************************************************
|
|